Jeg fik i sommers optaget et digt i en antologi udgivet af Poetisk Bureau og tænkte, at jeg i den anledning ville skrive lidt om de digterier, jeg har gjort gennem tiden. Digtet med den lyriske titel “Farvel til et skur” er mit første digt på tryksværte, udover to jeg ved almindelig nepotisme har fået bragt i HK seniorklubs foreningsblad.
Men jeg har skevet digte langt længere end det, og mine digte er tit en blanding af det dagligdags og noget mytologisk, et forsøg på at genfortælle/genopleve de historier, jeg selv er vokset op med, men transponeret til nutiden. I modsætning til novelleskriveriet er det ikke så ofte, at jeg eksplicit sætter mig for at skrive et digt, de bliver mestendels udløst af et billede eller en tanke (af en slags); et glimt af noget i det indre, som jeg så håber rækker lidt ud over mig selv.
Digte er for mig desuden en måde at tænke over de tanker man tænker, og der er en kraftig kobling mellem digte og det usagte. De ting, jeg kan sige i et digt, er netop de ting, der kan være svære at formulere i helsætninger og i diskussioner. De er katten om den varme grød. Eller måske den hund, der ikke gør; Et digt er en omkransning af noget usynligt, og måske endda om noget usigeligt eller usagt. Så tæt man kan komme på det fysiske ved at tale.
Om det der ikke kan tales må der ties,
siger Wittgenstein, et af de citater der aldrig har forladt mig, selvom jeg kun har læst Wittgenstein halvt, og det endda haltende. Og hans udsagn er heller ikke rigtigt, men der skal tales omkring det usigelige, over det og igennem det. Vi har kun det, vi kommunikerer med hinanden, og der er kun overraskelserne til at hive os ud af de vante forestillinger. Vanen er en kraftig vin; De ubevidstes opium, og det er i digtene at vi kan risikere at møde den del af verden, vi dagligt filtrerer bort for at kunne overskue verden og ikke gå til i sensorisk overbelasning. I dem ligger bevægelsen væk fra dagligdagen og ind til noget nyt, til en anden del af os selv.
Måske siger de digte, man læser mere om en end de digte, man skriver, i hvert fald er to af mine yndligsnogen af slagsen her:
- Not Waving But Drowning af Stevie Smith
- Naming of Parts af Henry Reed
Derudover er der her på siden et par af mine digte, se f.eks.
Og digtet, jeg fik med i trykken, kan man købe med samt alle de andre på Poetisk Bureaus hjemmeside.
Endelig kan et par digte med mit navn under findes på Oplysningsbureauets. hjemmeside for frie digte: Anarkiet.