Voxpod

For­la­get Kan­dor har udgi­vet en ny anto­logi om racisme, kon­trol­men­ta­li­tet, frem­med­gø­relse, rin­ge­agt af men­ne­ske­lig. Oplæg­get var, at det skulle være i horror/weird gen­ren, og jeg skrev der­for novel­len “Den søde ven­te­tid”, der giver et bud på, hvor­dan vi opbyg­ger hadet til andre. Måske ikke et helt rea­li­stisk bud, men så kan man læse den i over­ført betyd­ning. Det var en inter­es­sant histo­rie at skrive, da den tager sit udgangs­punkt i og der­med syn­vin­kel fra en ikke sær­lig sym­pa­tisk hoved­per­son, og fordi det kan være pro­ble­ma­tisk enty­digt at skyde for­kla­rin­gerne på det ‘onde’ over i det dyri­ske i os (Hvad man så end mener med dyri­ske og ondt)

Lek­tør­ud­ta­lel­sen er udpræ­get posi­tiv, udover at påpege, at anto­lo­gien er unik på dansk og sam­men­ligne den med George Orwells 1984, så siger den endvidere:

Novel­ler som med sine skarpt optrukne linier mel­lem godt og ondt, fri­hed og kon­trol til­sat noget hor­ror vil til­tale de unge læsere. Kan abso­lut anbefales.

Jonas Wil­l­mann skri­ver pænt om mit bidrag på sin blog:

… og Jes­per Rugårds ”Den søde ven­te­tid”, som man ikke bør afsløre for meget om, tog også keg­ler hos mig, kort sagt fordi den tager røven på én.

Et lille uddrag kan læses her og bogen kan købes her.