Nattens åbne døre

Rød aftensol ved søJeg skrev nat­tens åbne døre for snart meget lang tid siden. Det var en histo­rie, der kom til mig i et glimt. En ensom kvin­de med sin tee­na­ge­dat­ter langt ude i sko­ven i et fjer­nt land for læn­ge siden. Kvin­den har én gang været hjem­søgt af et over­na­tur­ligt væsen, og hun fryg­ter nu, at det er ved at ske igen, på grund af hen­des vold­som­me mare­ridt. Histo­ri­ens grund­ker­ne var der fra star­ten af, men det tog mig lang tid at skri­ve den. Jeg vid­ste, at der skul­le være to spor men ikke helt hvor­dan de skul­le mate­ri­a­li­se­re sig. Først prø­ve­de jeg med dag­bogs­no­ta­ter, som hoved­per­so­nen gen­fin­der og gen­læ­ser, som brin­ger noget frem, som hun har under­trykt om sin for­tid, men det fun­ge­re­de ikke, så histo­ri­en end­te med at være byg­get op omkring drøm­me og vir­ke­lig­hed. Først var der kun kvin­den og hen­des dat­ter og det myti­ske væsen der vil­le ind, men på et tids­punkt kom der to mænd, der fun­ge­rer som en art ydre paral­lel­hand­ling til den anden mere indad­vend­te for­tæl­ling.

Histo­ri­en er byg­get op omkring et myto­lo­gisk væsen, Goen, der er en jord­kon­ge. De for­skel­li­ge kon­ger, der bli­ver snak­ket om Lue-, Elle- og Hyl­de­kon­ger, fin­des i dan­ske folkeeventyr/historier, men ikke helt som i novel­len. Desvær­re for­svandt mine noter og jeg kan ikke huske, hvor jeg fandt infor­ma­tio­ner om dem læn­ge­re. Men Goen og de myter, der bli­ver for­talt er helt mine egne opfin­del­ser, og jeg mener ikke de kom­mer af noget spe­ci­elt andet end min under­be­vidst­hed.

Jeg hav­de det sjovt med at skri­ve histo­ri­en og med for­sø­get med at sæt­te mig ind i, hvor­dan det måt­te være at være meget enlig mor ude i ingen­ting med en snart tee­na­ge dat­ter, der ikke vil snak­ke med en, og så sam­ti­dig bli­ve jag­tet i ens drøm­me.

Nat­tens åbne døre er med i anto­lo­gi­en For­vand­lin­ger sam­men med en ræk­ke andre fine histo­ri­er. For­fat­ter­ne, der bidra­ger er: Lars Ahn, A. Sil­ve­stri, Hen­rik Lar­sen, Bjar­ke Schjødt Lar­sen, Richard Ipsen, Klaus Æ. Mogen­sen, Ras­mus Wich­mann, Sarah Fürst, Gud­run Øster­gaard, Tho­mas Strøms­holt, Flem­m­ing R. P. Rasch og Lars Kon­za­ck.

Bogen kan købes via bestil­ling på for­la­get­lang­dys­sen [at] gmail.com og  koster  (200 kr + por­to). Man kan også bestil­le den via blog­gen her, så for­mid­ler jeg bestil­lin­gen i ste­det, bare læg en kom­men­tar. For­la­get fin­der man i øvrigt her.

Et lil­le uddrag af star­ten kan læses her.

Den før­ste anmel­del­se er også kom­met. Maj­britt Høyrup dis­ku­te­rer For­vand­lin­ger på sin blog, med fokus på karak­te­ri­sa­tion og histo­ri­er­nes kvin­de­skik­kel­ser:

Mode­ren og hen­des dat­ter bor i sam­fun­dets udkant, der hvor natu­ren umær­ke­ligt gli­der over i de andres, de underjor­di­skes, de magi­skes land. “Goen” er et mare­ridtsvæ­sen der pla­ger moren og dat­te­ren er pla­get af sin puber­tet og sin udlængsel.

Mode­ren i for­tæl­lin­gen er også heks, men her får vi indre­syn og for­stå­el­se med hen­de. Og ikke mindst: Så snart man får at moti­va­tio­nen for en per­sons valg at vide, bli­ver kon­se­kven­sen af det­te valg meget mere inter­es­sant.”

Og slut­ter af med føl­gen­de, som jeg ikke kan være helt util­freds med:

Af de 13 novel­ler kan jeg klart bedst lide dem, hvor der er nye ide­er i for­hold til det fan­ta­sti­ske: Lil­le kat, Refu­gi­et, Elle­vild, Pere­gri­na­tion gen­nem Kjø­ben­havn og Nat­tens åbne døre. Det er de novel­ler hvor beskri­vel­sen af karak­ter­ne er mest hel­støb­te og tro­vær­di­ge og de for­tæl­lin­ger, som for­står magi­en i den vir­ke­li­ge ver­den.” 

End­nu en anmel­del­se er tik­ket ind (den­ne gang i Him­melski­bet, af Tue Søren­sen):

Nat­tens åbne døre” er tit­len på Jes­per Rugårds tan­ke­væk­ken­de og sym­bol­ske for­tæl­ling om en heks og hen­des dat­ter, som beg­ge drøm­mer om ambi­va­len­te maskuli­ne kræf­ter. Det er en stem­nings­fuldt skre­vet og sær­de­les impo­ne­ren­de histo­rie som i kunst­ne­risk udfø­rel­se klart er den mest lit­terært vel­lyk­ke­de histo­rie, jeg hidtil har læst fra Jes­pers hånd – og måske den­ne anto­lo­gis bed­ste ind­læg.

Leave a Reply