-
I dag var dødens dag Hver dag er dødens dag En fest
Det sker at jeg stirrer mig selv i spejlet For at se ind i mit inderste Måske gennem øjnene der skulle være sjælens brønd Men der ser jeg ikke noget der afspejler hvem jeg skulle være Eller som afslører de inderste mysterier jeg ved jeg gemmer Intet der siger noget om min fortid eller fremtid Det er først når jeg smiler til spejlet I en grimasse Og så ser min fremtid Mit inderste Næsten afsløret
Det skelet jeg nok ved jeg bærer Kommer frem når jeg er mest levende Det bløde smil er båret frem af kraniet
Og det undrer mig pludselig ikke At en af mine yndlingsejendele I lang tid var en lille kopi Af et sydamerikansk kranie Rødt ler rog ru med alt for store øjenhuler Og levende tænder
I dag var dødens dag En hver dag er dødens dag En fest
Vi burde holde picknick lidt oftere på kirkegården Måske ikke om sommeren som i Mexico men juleaften Det ville også begrænse middagene til noget overkommeligt Når flæskestegen går rundt for tredje gang i sludstormen
En kontinuerlig streng af væren Som jeg kun kan se når jeg kniber øjnene sammen For selvom de døde går i blandt os Tænker vi ikke over det Førend de lægger sig
I dag var dødens dag Hver dag er dødens dag En fest