Jeg fanger det aldrig tror jeg Det moment hvor alting sker Måske er det som tiden Deleligt i det uendelige
Forsøger
Vi sidder om bordet Hun sætter sig på stolen nærmere ved mig Min hånd holder hendes I lang tid sidder vi der Nærmest ubevægelige Mens vores fingre taler
Stop der Spol tilbage Langsomt frem
N æ r m e r e v e d M i g Min hånd holder hendes
Det kan ikke deles
Vi sidder på bordet Hun siger det er når du har fået dem til at grine det lykkes Vi danser Tæt Kysser hinanden
Langsomt frem
T æ t
Kys s e r
Jeg fanger det ikke
Vi går ud af pubben Bagest Vi siger ikke noget Men ned ad trappen Holder hendes hånd i min
Jeg kan ikke se det Men jeg ved der er et sted Et tidspunkt Hvor flirten bliver til handling
Hvor hånden strejfer hånden og bliver hængende sammen Hvor mørket skubber vores hoveder sammen og vi kysser Hvor dansen trækker os sammen og min kind langsomt læner sig mod din, med en hånd på låret og en anden på ryggen.
Jeg ser det ikke og kan derfor ikke gøre det igen Der er ingen gentagelse Kun uendeligt forskellige øjeblikke Der alle må overkommes enkelvis