Fang det, øjeblikket

Jeg fanger det aldrig tror jeg
Det moment hvor alting sker
Måske er det som tiden
Deleligt i det uendelige
Forsøger
Vi sidder om bordet
Hun sætter sig på stolen nærmere ved mig
Min hånd holder hendes
I lang tid sidder vi der
Nærmest ubevægelige
Mens vores fingre taler
Stop der
Spol tilbage
Langsomt frem
N æ r m e r e v e d M i g
Min hånd holder hendes
Det kan ikke deles
Vi sidder på bordet
Hun siger det er når du har fået dem til at grine det lykkes
Vi danser
Tæt
Kysser hinanden
Langsomt frem
T æ t
Kys s e r
Jeg fanger det ikke
Vi går ud af pubben
Bagest
Vi siger ikke noget
Men ned ad trappen
Holder hendes hånd i min
Jeg kan ikke se det
Men jeg ved der er et sted
Et tidspunkt
Hvor flirten bliver til handling
Hvor hånden strejfer hånden og bliver hængende sammen
Hvor mørket skubber vores hoveder sammen og vi kysser
Hvor dansen trækker os sammen og min kind langsomt læner sig mod din, 
med en hånd på låret og en anden på ryggen.
Jeg ser det ikke og kan derfor ikke gøre det igen
Der er ingen gentagelse
Kun uendeligt forskellige øjeblikke
Der alle må overkommes enkelvis

Leave a Reply