Odysseus lænket til masten

Himmelskibet kan købes her.

Et uddrag af novellen kan læses her.

Og endelig så har Manfred Christiansen lavet en mere end fin illustration af Odysseus’ trængsler, som man kan se ovenfor.

Lektørudtalelsen er udpræget positiv, udover at påpege, at antologien er unik på dansk og sammenligne den med George Orwells 1984, så siger den endvidere:

Noveller som med sine skarpt optrukne linier mellem godt og ondt, frihed og kontrol tilsat noget horror vil tiltale de unge læsere. Kan absolut anbefales.

Jonas Willmann skriver pænt om mit bidrag på sin blog:

… og Jesper Rugårds ”Den søde ventetid”, som man ikke bør afsløre for meget om, tog også kegler hos mig, kort sagt fordi den tager røven på én.

Et lille uddrag kan læses her og bogen kan købes her.

Lige under overfladen — Den nye koloni indeholder endvidere en lang række andre noveller, hvoraf der er flere fremragende. De er alle læseværdige og giver et godt indtryk af dansk science fiction i dag. Jeg tror, at den der satte sig dybest, var Michael Kamps Homo arachnida, der er et meget effektivt stykke horror science fiction.

Majbritt Høyrup har gjort sig den umage at læse og kommentere hele samlingen og giver et ganske godt overblik over troper og indhold, samt en smule kritik af de enkelte, og en samlet opfordring til at få læst mere korrektur og at gøre mere ud af redigering. Om min novelle siger hun:

”Hvis løver kunne tale” af Jesper Rugaard. Indeholder desuden tropen: Turingtesten. Fin parafrase over de danske jøders flugt til Sverige under Anden Verdenskrig. Sjovt med robotter, der bruger jiddish slang.

Et uddrag af novellen (altså min) kan læses her, og bogen kan købes her

I Sydamerika har fraværet af conquistadores og deres avancerede våben og den mere gradvise og jævnbyrdige påvirkning fra de skandinaviske nordlændinge betydet, at både Maya-riget og Azteker-riget har overlevet. I Mayarigets tilfælde endda ekspanderet nordpå — tværs over den mexikanske golf. I modsætning til vikingernes efterkommere, der er en blanding af kristendom og asatro, stærkt på vej mod industrialisering og sekularisering,  så er mayaerne stadig en landbrugsnation — omend også industrialiseret — med et meget omfattende fokus på mekaniseret svedjebrug.

Selve historien er om et af møderne mellem disse to nationer (Maya og Skandic), der udspiller sig i en brydningstid, hvor fremtiden for begge nationer står på spil. En noget anderledes industrialisering er i stærkt udbrud og de eksisterende magtbalancer er ved at tippe. Men til hvilken side, er endnu ikke sikkert. Historien har synsvinklen plantet solidt hos Mikkel, en skandisk tolk, der følger med pavens særlige udsending til Maya-riget. Det er også en historie om at finde sin plads i livet, og hvilke omkostninger, dette kan have og så selvfølgelig en ganske lille smule om fanatisme og kulturmøder og om chili.

Historien kan købes hos Science Fiction Cirklen, sammen med 22 andre gode science fiction noveller.

Et lille uddrag kan ses her, som et eksperiment har jeg klippet lidt og kun vedlagt de dele af historien, der findes som udklip fra alternative fagbøger.

Novum 98

Novellen kan som sagt findes i Novum fra Science Fiction Cirklen og et uddrag (ganske langt!) kan findes her.

Men jeg har skevet digte langt længere end det, og mine digte er tit en blanding af det dagligdags og noget mytologisk, et forsøg på at genfortælle/genopleve de historier, jeg selv er vokset op med, men transponeret til nutiden. I modsætning til novelleskriveriet er det ikke så ofte, at jeg eksplicit sætter mig for at skrive et digt, de bliver mestendels udløst af et billede eller en tanke (af en slags); et glimt af noget i det indre, som jeg så håber rækker lidt ud over mig  selv.

Digte er for mig desuden en måde at tænke over de tanker man tænker, og der er en kraftig kobling mellem digte og det usagte. De ting, jeg kan sige i et digt, er netop de ting, der kan være svære at formulere i helsætninger og i diskussioner. De er katten om den varme grød. Eller måske den hund, der ikke gør; Et digt er en omkransning af noget usynligt, og måske endda om noget usigeligt eller usagt. Så tæt man kan komme på det fysiske ved at tale.

Om det der ikke kan tales må der ties,

siger Wittgenstein, et af de citater der aldrig har forladt mig, selvom jeg kun har læst Wittgenstein halvt, og det endda haltende. Og hans udsagn er heller ikke rigtigt, men der skal tales omkring det usigelige, over det og igennem det. Vi har kun det, vi kommunikerer med hinanden, og der er kun overraskelserne til at hive os ud af de vante forestillinger. Vanen er en kraftig vin; De ubevidstes opium, og det er i digtene at vi  kan risikere at møde den del af verden, vi dagligt filtrerer bort for at kunne overskue verden og ikke gå til i sensorisk overbelasning. I dem ligger bevægelsen væk fra dagligdagen og ind til noget nyt, til en anden del af os selv.

Måske siger de digte, man læser mere om en end de digte, man skriver, i hvert fald er to af mine yndligsnogen af slagsen her:

• Not Waving But Drowning af Stevie Smith
• Naming of Parts af Henry Reed

Derudover er der her på siden et par af mine digte, se f.eks.

• Dia del muertos
• Fang det, øjeblikket
• Notabene*)

Og digtet, jeg fik med i trykken, kan man købe med samt alle de andre på Poetisk Bureaus hjemmeside.

Endelig kan et par digte med mit navn under findes på Oplysningsbureauets. hjemmeside for frie digte: Anarkiet.

Nimbi spillet til Gier

I forbindelse med LitteraTour, et projekt om Helsingør, skrev jeg en novelle om en dreng og hans oplevelser på Teknisk Museum en gang i fortiden. Novellen er (delvist) inspireret af mine egne besøg på museet, som jeg har været begejstret for, siden jeg så det første gang i den tidlige skolealder. Specielt flyvermaskinerne har altid fået min egen fantasi til at flyve, nok en udpræget følge af min opvækst på Amager og tilknytning til lufthavnen gennem mine forældres arbejde der (og senere mine egne jobs i Syd). Mærkeligt nok har jeg aldrig været så fanget af bilerne, måske igen en afspejling af, at jeg er vokset op stort set billøs.

I dag har de en fantastisk udstilling om Ellehammer og har genbygget  flere gamle fly. Udover flyvemaskinerne dengang i fortiden, så var der også mødet med Gier og dens Nimbi-spil på museet. Det var første gang, jeg var ude for den grad af interaktivitet med en computer, og den imponenerende størrelse et sådan bæst har (den gang altså) — et helt skab fuld af elektronik. Nimbi-spillet blev udviklet af Piet Hein på baggrund af det oprindelige Nim-spil. Som efter sigende er et af verden ældste spil, desværre er det, lige som Tre-på-stribe, løst. Det er altid muligt for en af spillerne at vinde, hvis vedkommende spiller optimalt, og det var det Piet Hein forsøgte at reparere med sin version af spillet (læs her om udviklingen af spillet — hvor også den særlige spilleplade er beskrevet, en fascinerende historie).

Senere fandt jeg også  ud af, at de har DASK stående på museet, en edb-maskine, som som har en hel særlig position inden for dansk it-teknologisk historie, i og med at den var den første hjemmebyggede,  og som jeg har hørt historier om på datalogistudiet levende fortalt af professor HB Hansen, der arbejdede med den i starten  (læs hans beretning her.).

Novellen kan findes her i sin helhed (eller det kan den så ikke længere da den er på vej i bogform, men resten af indlæggene om Helsingør kan anbefales i stedet. De spænder ret bredt — jeg var i særdeleshed glad for Manfred Christiansens novelle, men også digtene og interviewene er spændende. Selvom det kan være svært at se om der danner sig et billede af Helsingør og omegn ud fra det skrevne.

Jeg har læst en del en på nettet om emnet, og er blevet fascineret af både forsøgene på at bruge autismens fordele (evnen til at fokusere) til at arbejde med test af eksempelvis software og diverse beskrivelser af, hvad det egentlig er, der er det springende punkt, dvs. hvad er forskellene og hvorfor det er betegnet som et handicap at have autisme —  herunder nogle af de de beskrivelser, der siger at autisme blot er en anden måde at se verden på og ikke nødvendigvis et handicap. Derudover interesserer forældre reaktionen mig til anderledes børn også (eller rettere til børn i almindelighed), og dysfunktionelle familier er som et udgangspunkt mere interessante end funktionelle.

Så var der de fremmede, jeg ville gerne væk fra den almindelige alien med strålepistoler og to ben og to arme og et øje i panden, så det blev til noget, der nærmest er en slags bevidst bakteriemasse, bare lidt større. De er udpræget svenske i deres konsensuskultur, eller er det også dansk?.

Jeg forsøgte med en alternativ indgang til  kravet om danskhed og koblede det med det stereotypiske billede af autister som stædige/vedholdende og lod min hovedperson insistere på at være fra Danmark, selvom han er født og opvokset på New Zeeland.

Et uddrag af novellen  kan læses her.

Nummeret af Science Fiction (16 — 2007) kan findes her og kan vist stadig købes.

En anmeldelse kan ses her på SFF Portal. Simons Jul fremhæves sammen med et par stykker andre.

Should I recommend a handful of them (for perhaps later translation to other fanzines … ) these would have to be as follows:

• Sofie Boysen´s “Månebyen” (“Moon City,” issue 14) is the best one.
• Jesper Rugård Jensen´s “Simons Jul” (“Simon’s Christmas,” issue 16) is the most moving.
• Martin Schemm´s “Titan Surveyors Skæbne” (“The Destiny of Titan Surveyor,” issue 13) is the most exciting.
• Richard Ipsen´s “Bag himlen” (“Behind the Sky,” issue 16) has the best idea.
• Jonas Jesus Christensen´s Vejrmaskine” (“The Weather Machine,” issue 16) is very nice.

Et uddrag kan læses her:

Et eksemplar af tidsskriftet kan købes af Knud Larn og der er en del rigtig gode noveller i. Specielt kan vindernovellen anbefales.