Gastronauterne 1

Kap­ta­j­nen på ”Med bed­re moti­ver” ban­de­de. Det var en pine at krav­le rundt om akva­ri­et hver gang hun skul­le ind til navi­ga­tø­ren. I det hele taget var hele tan­ken bag deres rej­se til at græ­de over. Hun bøje­de sine ben og krav­le­de lang­somt ind under glas­set og stir­re­de op mod den enor­me krop, der flød helt stil­le over hen­de.

Mens hun lang­somt krab­be­de sig hen over gul­vet, anstreng­te hun sig for at und­gå glas­set, men efter­hån­den som hun kom læn­ge­re ind blev hun mere skø­de­s­løs, og plud­se­lig ram­te en af hen­des epau­let­ter glas­set med et mini­malt bonk. Hen­des over­sæt­ter våg­ne­de og send­te et rin­gen­de klink ud. Øje­blik­ke­ligt var der bevæ­gel­se over hen­de og en stor sort skyg­ge tvi­ste­de om sig selv og et stort øje blin­ke­de ned mod hen­de.

Hen­des over­sæt­ter afle­ve­re­de en noget skø­de­s­løs und­skyld­ning, og små fløjte­ly­de, hun var sik­ker på var dens slet skjul­te lat­ter.

Kap­ta­j­nen kun­ne mær­ke, at glas­set over hen­de begynd­te at vibre­re og over­sæt­te­ren mum­le­de stil­le for sig selv, mens den kom­pri­me­re­de den næste ende­lø­se fløjten fra bag glas­set til en sæt­ning den føl­te sig tryg ved, at hun kun­ne for­hol­de sig til. Hun suk­ke­de og stil­le­de sig til ret­te.

Ende­lig støn­ne­de over­sæt­te­ren fær­dig, og ud kom det med en stem­me, som hun var sik­ker på, at den kun hav­de valgt for at gene­re hen­de. Den svin­ge­de op og ned i tone­le­je og hav­de en snert af noget skæ­ren­de over sig.

”Åh, kap­ta­jn! Godt at se dig. Det er læn­ge siden du har gæstet mit akva­ri­um. Jeg håber ikke at nul­rum­met holdt dig fan­get med alt for meget arbej­de. Ja, for en kap­ta­jns arbej­de er vel aldrig slut. Spe­ci­elt, når hun har fået fin­gre i ste­det for fin­ner.

Der kom en pau­se og ud fra glas­set strøm­me­de en lang­va­rig mono­ton fløjten. Hun var sik­ker på, at over­sæt­te­ren suk­ke­de.

”Øhm, og så noget med,  at han håber at må du få man­ge, man­ge, man­ge krebs. Øhm, den næv­ner dem fak­tisk enkelt­vis. En krebs der har meget kød i den ven­stre side af skal­len, og en hvor kødet er lige­ligt for­delt, og en hvor du kan mær­ke at den kna­ser. Og øhm, måske skal vi bare sprin­ge det her over. Men i hvert fald krebs til du kre­pe­rer.”

Hun var sik­ker på at den fnes, måske var det på tide at få den skif­tet ud med en anden model.Hvis det var muligt.

Turen til Tau Ceti var gået helt ander­le­des end hun hav­de tro­et og håbet, da hun blev til­budt at bli­ve kap­ta­jn på rej­sen. Hun skul­le have været mistænk­som, da hun var ble­vet til­budt posten, siden hvor­når fik et almin­de­lig styk­ke stem­me­kvæg til­budt så fin en post. Men på Kon­to­ret for Astra­le Rela­tio­ner, hav­de de sagt at rej­sen til Tau Ceti var yderst vig­tig, og at det var væsent­ligt at kom­me ud og vise at jord­bo­er­ne var civi­li­se­re­de nok til at ind­gå i den galak­ti­ske gry­de­ret. Så ud over kap­ta­jn­stit­len var hun også ble­vet ansvar­lig for extra, intra- og inte­r­arts rela­tio­ner med samt gastro-diplo­ma­ti.

Det hav­de lig­net et cadeau til hen­de før afrej­sen, men nu var hun ikke så sik­ker mere. Hun hav­de i hvert fald langt min­dre magt som kap­ta­jn end hun hav­de reg­net med hun vil­le få. Der var reg­ler og bestem­mel­ser langt ud over det rime­li­ge. Hun kun­ne ikke skif­te sin pra­cti­cal joke fik­se­re­de over­sæt­ter ud, hun måt­te fin­de sig i en hval, der hav­de navn­gi­vet alt den føde den nogen sin­de hav­de spist, og som aldrig for­spild­te en lej­lig­hed til at rem­se det hele op, og hun føl­te sig gene­relt på meget dybt vand. Eller ret­te­re under dybt vand det meste af tiden. Hun føl­te det som om hen­des horn var sle­bet helt ned. Og slut­må­let med det hele var der ingen, der hav­de for­talt hen­de før lige efter afrej­sen.

One comment on “Gastronauterne

  1. Pingback: Gastronauterne – Voxpod

Leave a Reply