Dagen var begyndt som alle andre dage med en grumset stribe over horisonten, senere ville det cementgrå lys størkne over deres hoveder og senere endnu ville grumset have flyttet sig over i den anden side af himlen.
Men nu var det morgen. Og de var løbet ud fra huset til Volvoen. Han havde stoppet dem hurtigt ind på plads.
I bilen sad de alle spændt fast med triplesele. Han bandede mens han drejede nøglen første gang.
“Fuck, hvis man bare kunne blive hjemme. I fred og ro. Der er ingenting, der virker første gang. Ingen fred og ro”
Volvoen startede første gang og gled ud i trafikken uden en lyd fra motoren.
Han sad let foroverbøjet med skuldrene trukket op mod loftet. Bandeordende frøs fast i munden på ham og tøede kun langsomt op igen. Kun kombinationen af automatisk kørselsvejledning og lækkende stødpude holdt nok adrenalin kogende i ham til at holde søvnen stangen.
“Til højre om 75 meter, om 50 meter om 25 meter. Hold farten på 40 kilometer i timen. Drej til højre nu. De drejede ikke til højre. Vend rundt om 20 meter…”
“Så hold dog kæft. Satan i helvede — møgmorgen og så s’gu da også i helvede. I HELVEDE.
Fornemmelsen af fjerlette bevægelser på bagsædet.
“Kan I så sidde stille. Aldrig får man noget fred.”
“Vi sidder stille.”
“Ikke nok. Helt stille — for satan.”
“Vi gør jo ikke noget… I .. Helvede?”
Han rankede ryggen. Blev pludselig bevidst om at de også levede i det. At de havde deres at slås med.
“Okay — ja ja. Det går nok. Har I husket jeres madpakker. Og hvem af jer er det der kommer senere hjem i aften?”
De svarede ikke, men kiggede blot med bekymrede blikke på ham. Han kunne se deres øjne sitre i bakspejlet.
“For satan. Hvem af jer er det?”
“Det er mig.” Svaret kom lige med det samme og i netop det rette tonefald af underkuethed, der hørte morgenen til.
“Hmm, lav nu ikke mere ballade. Vi får en travl aften Jeg skal hente mormor i eftermiddag. “
Der blev helt stille.
“Skal vi det? Men hun kan da ikke komme hjem igen?”
“Jeg kan ikke lide mormor! Hun er et monster.”
“Tag det nu roligt for helvede. Hun er jeres mormor. Og hun skal hjem til os og bo. Stille og roligt”
“Hun er et monster.”
Pingback: Mormors Tentakel – Vodpod