Mormors tentakel 1

Dagen var begyndt som alle andre dage med en grum­set stri­be over hori­son­ten, sene­re vil­le det cement­grå lys størk­ne over deres hove­d­er og sene­re end­nu vil­le grum­set have flyt­tet sig over i den anden side af him­len.

Men nu var det mor­gen. Og de var løbet ud fra huset til Vol­vo­en. Han hav­de stop­pet dem hur­tigt ind på plads.

I bilen sad de alle spændt fast med trip­le­se­le. Han ban­de­de mens han dre­je­de nøg­len før­ste gang.

Fuck, hvis man bare kun­ne bli­ve hjem­me. I fred og ro. Der er ingen­ting, der vir­ker før­ste gang. Ingen fred og ro”

Vol­vo­en star­te­de før­ste gang og gled ud i tra­fik­ken uden en lyd fra moto­ren.

Han sad let for­over­bø­jet med skul­dre­ne truk­ket op mod lof­tet. Ban­de­or­den­de frøs fast i mun­den på ham og tøe­de kun lang­somt op igen. Kun kom­bi­na­tio­nen af auto­ma­tisk kør­sels­vej­led­ning og læk­ken­de stød­pu­de holdt nok adre­na­lin kogen­de i ham til at hol­de søv­nen stan­gen.

Til høj­re om 75 meter, om 50 meter om 25 meter. Hold far­ten på 40 kilo­me­ter i timen. Drej til høj­re nu. De dre­je­de ikke til høj­re. Vend rundt om 20 meter…”

Så hold dog kæft. Satan i hel­ve­de — møg­mor­gen og så s’gu da også i hel­ve­de. I HELVEDE.

For­nem­mel­sen af fjer­let­te bevæ­gel­ser på bag­sæ­det.

Kan I så sid­de stil­le. Aldrig får man noget fred.”

Vi sid­der stil­le.”

Ikke nok. Helt stil­le — for satan.”

Vi gør jo ikke noget… I .. Hel­ve­de?”

Han ran­ke­de ryg­gen. Blev plud­se­lig bevidst om at de også leve­de i det. At de hav­de deres at slås med.

Okay — ja ja. Det går nok. Har I husket jeres mad­pak­ker. Og hvem af jer er det der kom­mer sene­re hjem i aften?”

De sva­re­de ikke, men kig­ge­de blot med bekym­re­de blik­ke på ham. Han kun­ne se deres øjne sit­re i baks­pej­let.

For satan. Hvem af jer er det?”

Det er mig.” Sva­ret kom lige med det sam­me og i net­op det ret­te tone­fald af under­ku­et­hed, der hør­te mor­ge­nen til.

Hmm, lav nu ikke mere bal­la­de. Vi får en travl aften Jeg skal hen­te mor­mor i efter­mid­dag. “

Der blev helt stil­le.

Skal vi det? Men hun kan da ikke kom­me hjem igen?”

Jeg kan ikke lide mor­mor! Hun er et mon­ster.”

Tag det nu roligt for hel­ve­de. Hun er jeres mor­mor. Og hun skal hjem til os og bo. Stil­le og roligt”

Hun er et mon­ster.”

One comment on “Mormors tentakel

  1. Pingback: Mormors Tentakel – Vodpod

Leave a Reply